Loading...

Blog

Én baby blev født i går, men…!

by Serdal Benli|22. april 2007

Igår blev en baby født – en pige. Tillykke og velkommen til den lille baby, og tillykke til hendes forældre og alle andre der blev født i går! Du ønskes herfra et langt og fredeligt liv. Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby – den er nemlig født til at være prinsesse. Noget hun ikke sådan bare kan fravælge. Hun er livtidsikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største ydelser man kan få. Ærgerligt for hende kommer hun ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hendes fødselsdag! Hun kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård. Hun kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen. Hun behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal hun aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse. Hun skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet! Hun kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hendes jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgeligt for hende. Men hun har jo ikke noget valg – for hun er født til at varetage rollen som prinsesse af Danmark. Men uanset hvad ønskes hun og alle de andre medborgere, der blev født igår, et fredeligt og lykkeligt liv.

Leave A Comment

Videre til værktøjslinje