Loading...

Blog

Pressemeddelelse: Tyrkiets lukning af DTP er en sprængfarlig situation

by Serdal Benli|12. december 2009

”Det her er en sprængfarlig situation. Volden vil igen eskalere og borgerkrigen bryde ud på ny, hvis ikke man omstøder dommen og tillader folkevalgte politikere at drive politik”, siger Serdal Benli folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem for SF. I dag besluttede den tyrkiske fatningsdomstol at lukke det pro-kurdiske  Demokratiske Samfundsparti, DTP. DTP udgør majoriteten i 99 kommuner og 9 provinser og har 21 mandater i det tyrkiske parlament. Hermed er kimen til fiasko lagt under regeringens storstilede og internationalt roste fredsproces. Det ambitiøse forsøg på at opnå national forsoning mellem landets tyve millioner kurdere og det tyrkiske flertal har aldrig været mere i risikozonen end i dag. ”Tyrkiet tager atter et skridt bagud i sin demokratiske udvikling. Det er helt uacceptabelt, at et kandidatland til EU opfører sig på den måde og forbyder et demokratisk valgt parti. Derfor bør den danske regering lægge klar afstand til Tyrkiets beslutning om at lukke DTP”, siger Serdal Benli. Forfatningsdomstolen har også forbudt 37 DTP-politikere at drive politik, deriblandt partilederen Ahmet Türk, som tillige er blevet frataget sin immunitet. ”Det er et grotesk brud på demokratiet, og desuden endnu et eksempel på den manglende tyrkiske vilje til at følge EU-reformprocessen i praksis og at løse det kurdiske spørgsmål.” ”Dommen bidrager til øget radikalisering blandt kurderne og sender et farligt signal. For hvis de tyrkiske myndigheder fjerner kurdernes legale politiske repræsentation, så siger de også, at de ikke vil spille det demokratiske spil. Så er der kun den militære kamp tilbage«, siger Serdal Benli.

Leave A Comment

Videre til værktøjslinje