De seneste dage har der været en del debat om Hizb-ut Tahrir’s møde, der afholdes på Det Kongelige Bibliotek i dag. Et af kritikpunkterne har været, at vi (undertegnede, Lars Aslan Rasmussen mv.) som arrangører af protestaktionen, der skal finde sted senere i dag som en modkraft til Hizb-ut Tahrir, går højrefløjens ærinde. Derfor er det mig magtpåliggende at anskueliggøre min egen deltagelse og holdning til hele spørgsmålet for at forebygge misforståelser og kortslutninger i hele denne debat. For mig at se er demokratiet ikke noget naturgivent. Demokratiet skal passes, plejes og udvikles. Demokrati er noget, som man i sin tid har givet store ofre for, og som vi i dag kan nyde. Derfor må vi markere os overfor anti-demokratiske bevægelser som Hizb-ut Tahrir, når de idag holder konference på Det Kongelige Bibliotek. I dag er det vel sådan, at vi tager demokratiet for givet og ikke kan forestille os en anden styreform. Demokratiet indebærer, at vi har frihedsrettigheder som ytrings- og religionsfrihed, som vi i Danmark sætter stor pris på. På den anden side har vi i samfundet grupper, som Hizb-ut Tahrir, som vil demokratiet og menneskerettighederne til livs.
Bevægelsens logik er klar: At det er Gud og Guds love, der hersker verden, og at vi mennesker ikke kan lave vores egne love, da vi herved vil underkende Gud. Altså med andre ord skal demokratiet som styreform afskaffes og erstattes med Sharia. Disse tanker er utrolig farlige og undergravende for demokratiet og skal derfor bekæmpes fuldstændig kompromisløst. Jeg skal lige for en god ordens skyld understrege, at jeg ikke ønsker et forbud og ej heller vil fratage fanatikerne deres ret til forsamlingsfrihed. Nej, min anke og protest er imod deres totalitære ideologi. I det lys er det vigtigt at understrege, at religion er mere end bare en individuel tro. Det er og har været brugt af bevægelser som Hizb -ut Tahrir og regimer som et redskab til at fremme og legitimere den ene eller anden form for politik. Eksemplerne er mange. På den ene side har vi religiøse fanatikere og på den anden side har vi politiske fanatikere. Begreberne er uløseligt knyttet sammen. Der er dog væsentligt forskel på fortolkningen af forholdet mellem disse grupperinger. Derfor er der ingen principiel forskel mellem drabet på den hollandske racist og den muslimske kvinde i Tyskland. Begge blev dræbt for deres ytringer. Jeg mener, at tanker, som Hizb –ut Tahrir står for, bør bekæmpes, og jeg vil derfor opfordre til, at man står vagt om frihedsrettigheder og demokratiet ved at støtte protestaktionen senere idag.