Loading...

Blog

Værdikamp for velfærden

by Serdal Benli|20. august 2011

VKO er ved at udhule landets kerne – vores velfærdssamfund – som enten kan blive en rejse på 1. eller 2. klasse – eller ja måske endda 3. klasse, alt efter hvem man er. Er det den vej vi vil? Nej, det er det ikke. Der er andre veje. Vi skal tænke nyt, og investere i fremtidens velfærd, til gavn for alle. Det er vores værdikamp – en krise kan ikke spares ihjel.

Af: Serdal Benli (SF), MB Gladsaxe, Formand for Beskæftigelses- og integrationsudvalget. Ninna Thomsen (SF), MB København, Sundheds- og omsorgsborgmester. Stina Willumsen (SF), MB Odense, Rådmand for Børn- og Unge.  Thomas Medom (SF), MB Århus, Formand for Børn og Unge-udvalget. Regeringen har længe kæmpet en nøje iscenesat værdikamp, godt hjulpet på vej af Dansk Folkeparti. Igennem hele sin periode har Rasmussen I og II hævdet, at de danske værdier var under pres. Vi kan imidlertid ikke lade være med at stille modspørgsmålet: Hvem er det, der lægger presset? Og hvad er det egentlig, der kendetegner vores lille land når vi skærer igennem kulturen, sproget og traditionerne, som selvsagt betyder både stort og meget. Det er i den grad velfærdssamfundet. Det er velfærden, der samler Danmark og har den allerstørste værdi. Det er det sociale sikkerhedsnet, hospitalsvæsenet, SU’en, hjemmehjælpen, folkepensionen og de gratis skoler.

Hvad praler du selv af, Lars Løkke, når du er ude i verden? Det er i hvert fald ikke noget at prale med, at man er ved at afvikle velfærdssamfundet. Vi er helt med på, at føre værdikamp, men lad os også gøre det på noget, som betyder noget for den enkelte borgeres hverdag, og som ikke kun er signalpolitik: Hvordan vi bevarer og udvikler vores velfærdssamfund. I SF vil vi sikre: At vi får hurtig og god behandling på de offentlige sygehuse. I dag underminerer regeringen bevidst vores offentlige sundhedsvæsen med uklar finansiering og skjult støtte til private sygehuse. At vi sikres en tryg alderdom, hvor hjemmehjælperne har tid til den enkelte. I dag bliver alt for mange ressourcer (efter krav fra regeringen) brugt på kontrol og minuttyranni. At vores børn får en god skolegang. I dag tvinges kommuner, af økonomiske årsager, til fremover l at have skoleklasser med mere end 28 elever. At kommunerne igen får friheden og retten til selv at bestemme. I dag er kommunerne lagt i en økonomisk spændetrøje og tvinges til at bruge alt for mange ressourcer på VKO’s ideologiske kæpheste som eksempelvis udlicitering. Er nulvækst en god investering?

Efter kommunalvalget i november 2009 har vi været med til at placere SF centralt i dansk kommunalpolitik. Vi tager vores ansvar dybt alvorligt, og vi går ydmygt til opgaven med at finde løsninger på skole-, ældre-, integrations- og børneområdet. Men bliver regeringens planer om nulvækst ført ud i livet, bliver velfærdssamfundet sat under et pres, som vi ikke tidligere har oplevet. Enhver, der kender lidt til den kommunale virkelighed og til befolkningsudviklingen, ved at det vil føre til dårligere hjemmehjælp, færre lærere og undervisningstimer i skolen og færre pædagoger i daginstitutioner. Ikke mindst fordi regeringen lover, at sygehusene må bruge flere penge – og skal der være samlet nulvækst, så er det ikke et spørgsmål kommunerne skal spare; kun et spørgsmål om, hvor meget der skal spares. Derfor planlægger en lang række kommuner i disse dage og uger sparekataloger på både to og tre cifrede millionbeløb, eller også tærer de så meget på deres likviditet, at flere kommuner står truende nær på at blive sat under administration af Indenrigsministeriet.

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen kom i marts med et forslag til, hvordan kommunerne kunne spare 10 mia. kr. Finansministeren talte om, at det ikke burde være et problem at finde pengene – ja, borgerne vil knap nok mærke det, for Finansministeren har løsningen klar – kommunerne skal bare lære af de billigste kommuner. Logikken er, at dét, der virker i Kerteminde, også virker i København. Eller sagt mere direkte: At alle skal skære så langt ned som muligt. Fra vores hverdag i den kommunale virkelighed, må vi sige, at det er en myte at ”graver vi dybt nok, så finder vi guldet”. Det er for naivt. Og der er signalforvirring. Selvfølgelig lærer vi af hinanden på tværs af kommunerne, og vi arbejder benhårdt på at optimere og lave intelligente omstillinger så vi får mest ud af de kommunale kroner. Måske finansministeren og hans regnedrenge fra de lange gange i Finansministeriet skulle komme på besøg i den kommunale virkelighed – ud og møde borgerne, og se de serviceforringelser, som den borgerlige politik betyder. Effektiviseringerne skal ikke dikteres fra Christiansborg. Regeringen skal respektere det kommunale selvstyre, og at byrådene kan have forskellige syn på, hvordan servicen skal være. De er jo valgt af borgerne i kommunen og står til regnskab over for dem.

Nulvækst er lig med fyrede pædagoger i Århus. Hvis nogen skulle tro, at nulvækst ikke for alvor vil kunne mærkes af danskerne, kan det være relevant at se på, hvad det vil betyde i eksempelvis Århus Kommune. Regeringens plan om nulvækst frem mod 2014, vil på grund af faldende indtægter og stigende børnetal betyde, at der mangler 115 mio. kr. i 2014. Og dette er altså bare på Børn- og Ungeområdet i Århus. Det svarer til, at antallet af pædagoger reduceres med ca. én pædagog i hver institution, at antallet af lærere reduceres med ca. fem lærere pr. skole, eller at man skærer mere end fire undervisningstimer væk på hvert klassetrin. Når kommunernes udgifter ikke må stige, mens indtægter falder på grund af nul-vækstkursen, fald i beskæftigelsen og flere ældre, fører det automatisk til store nedskæringer. I SF vil vi en anden vej. Kommunerne skal have størst mulig frihed fra krav, forbud og stram styring. De skal have mulighed for at planlægge flere år frem i tiden. Hvis vi får regeringsmagten, vil vi give kommunerne og regionerne mulighed for at fastholde eller løfte kvaliteten i de kommunale velfærdstilbud. SF har peget på, at de årlige pengeslagsmål mellem kommunerne og finansministeriet er dybt skadelige. Når man kun kan planlægge sin økonomi et år ud i fremtiden giver det for mange bump, usikkerheder og kursændringer til at gennemføre en effektiv stabil styring og administration. Derfor vil vi i samarbejde med Socialdemokraterne indføre et nyt og mere fleksibelt flerårigt aftalesystem. Det vil give mulighed for langtidsplanlægning, samt mere visionære og ambitiøse investeringer. Vi vil investere os ud af krisen – ikke spare. Regeringen vil spare sig ud af krisen – i SF vil vi i langt højere grad investere os ud af krisen. Massive kommunale investeringer i innovation og velfærdsteknologiske løsninger er en forudsætning for at finde nye, bedre og måske også billigere måder at gøre tingene på. Hvis en støvsuger-robot eksempelvis kan klare noget af rengøringen for hr. Knudsen, får hjemmehjælpen bedre tid til at hjælpe ham med regningerne over en kop kaffe.

Erfaringer fra København viser, at et tæt samarbejde med det private erhvervsliv og forskerverdenen fører til mange nye brugbare idéer. Det skal vi have mere af – i hele landet. Igen kræver det et opgør med regeringens nulvækst-strategi. For hvis vi skal finde bedre og billigere måder at indrette fremtidens velfærd på lang sigt, så kræver det investeringer her og nu. Eller i hvert fald som minimum en mere fleksibel og intelligent vækst-strategi, der tager højde for, at kommunerne også kan spille en rolle som lokale vækst-lokomotiver. Det er værd at bemærke, at en betydelig del af jobskabelsen i disse måneder netop sker i mindre virksomheder med tæt kontakt til forskermiljøer og kommuner. Netop via en aktiv jobskabelse, har kommunerne mulighed for at bekæmpe krisen offensivt. Fokus på grønne investeringer. Investeringer har historisk vist sig at være en god medicin mod økonomiske krise, så i den nuværende krise vil det være en god ide at give kommunerne mulighed for et udgiftsløft og for bedre lånemuligheder. Dette handler især om at satse langsigtet på jobskabende initiativer som energirenoveringer og udvikling af ny velfærdsteknologi.

40 procent af vores energiforbrug er i dag bundet til bygninger. En seriøs klimaindsats kræver derfor en omfattende energirenovering. Det har længe stået højt på SF’s ønskeseddel, men det kræver bedre lånemuligheder og bedre muligheder for at foretage investeringerne. Ledigheden er alarmerende indenfor byggebranchen. Ordrebøgerne har længe været tomme og derfor er det nødvendigt med kloge investeringer. I samme boldgade falder de faldefærdige danske kloakker. Mange mennesker har de senere år oplevet oversvømmede kældre, gader og havne. Klimaforandringer har medført, at vi oplever store regnmængder på ganske kort tid, hvilket kloakkerne i Danmark er alt for små og nedslidte til at klare. Derfor vil det også være fornuftig krisepolitik at give kommunerne mulighed for en storstilet renovering af kloakkerne. Ingeniørforeningen har lavet en rapport, der viser, at der her og nu er et efterslæb på 2,3 mia.kr. Derfor er det vigtigt, at en ny regering laver aftaler med kommunerne om øgede kloakrenoveringer for at komme efterslæbet til livs. Ligeledes vil en elektrificering af jernbanen være udtryk for fornuftig krisepolitik.

Danmark står midt i en dyb økonomisk krise. Kommunerne og regionerne står overfor store besparelser på sygehuse, folkeskoler, socialt udsatte og ældreplejen. Det er trist, at regeringen mest af alt er optaget af nye værdipolitiske slagsmål og nye stramninger på flygtningeområdet, frem for at bruge hele den politiske værktøjskasse til at finde vejen ud af krisen. De kommunale kroner skal ikke bruges på udbud. Det skal bl.a. være slut med krav om at sende en bestemt procentdel af opgaverne i udbud. Hver gang der iværksættes en udbudsforretning med henblik på at udlicitere en aktivitet, koster det kommunerne penge. Både i form af ekstern konsulentbistand og i form af internt timeforbrug. Erfaringen fortæller endvidere, at det kun er i meget få tilfælde, at de lovede besparelser rent faktisk realiseres uden tab af kvalitet. Vi mener, at kommunerne fremover bør være langt mere tilbageholdende med at igangsætte udlicitering eller outsourcing. Det burde ligeledes være oplagt at gennemføre en langt mere systematisk evaluering af de faktiske resultater af udliciteringerne, så det bliver muligt at omgøre dem, hvis det viser sig, at de lovede besparelser udebliver. Og så skal vi have konkurrence på lige vilkår. Tag for eksempel Fru Sørensen. Hun får tit familien på besøg i weekenden og vil derfor gerne købe et par ekstra portioner mad fra den kommunale madservice. Men det kan hun ikke – for vi i kommunerne må ikke levere tilkøbsydelser. Derfor bliver hun nødt til at bruge et privat madfirma, for de kan sagtens levere ekstra mad. Vi skal selvfølgelig have samme muligheder som det private.  Hvis der skal være mening i, at det offentlige skal konkurrere med det private – så skal det ske på lige vilkår. Ellers bliver det bare en udpining af den offentlige service, som vi har set det i sygehusvæsenet. Investeringer bekæmper arbejdsløsheden. Selvom konsekvenserne af regeringens nulvækst kurs er skræmmende, skal kommunerne selvfølgelig ikke bare sidde og vente på bedre tider – og på en ny regering.

I en tid, hvor regeringen er optaget af nedskæringer, burkaer og kamphunde, er den hurtigt voksende ledighed blandt unge under 30 år et stort og overset problem. Unges lave uddannelsesniveau er ligeledes et stort problem, som regeringen ikke magter at få gjort noget ved. Det er en alvorlig situation, og hvis ikke vi tager hånd om problemerne, risikerer vi at miste store dele af fremtidens arbejdskraft. Mere end 60.000 unge under 30 år er arbejdsløse. Det er nødvendigt at denne problemstilling rykkes helt ind i centrum af den politiske debat. Det har selvfølgelig store personlige konsekvenser for alle de unge mennesker, som gerne vil have et arbejde og være en del af det danske arbejdsmarked. Ligeledes medfører det store samfundsøkonomiske tab i form af manglende skatter og stigende udgifter til overførselsindkomster. Det er alle grupper af unge, der er ramt af arbejdsløsheden. Både ufaglærte, håndværkere og akademikere har svært ved at finde jobs. De unges dårlige uddannelsesniveau har store konsekvenser for velfærdssamfundet. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at Danmark kommer til at miste 5, 8 mia. kroner over de næste fem år i tabt produktivitet, simpelthen fordi færre får en ungdomsuddannelse. SF har flere forslag, der kan bidrage til at vende den negative udvikling. Eksempelvis er det kun fair, at virksomheder som tjener på kommunerne hjælper til med at få de unge i praktik. Virksomheder som handler med og indgår aftaler med kommunen, skal være med til at tilbyde praktikpladser til de unge. Vi skal også sætte gang i efteruddannelse af de mange ufaglærte, der bliver arbejdsløse her i krisetiderne, og ikke har en chance for at komme i arbejde igen. Ligeledes kan der gøres mere i forhold til aftaler med de almene boligselskaber om, at de benytter virksomheder, der har uddannelsespladser. Det ville medføre mange praktikpladser til gavn for de mere end 7000 unge, som må opgive deres uddannelse pga. de manglende praktikpladser. En anden mulighed er bedre indslusningsordninger til arbejdsmarkedet, som kan øge virksomhedernes lyst og mulighed til at ansætte unge. Det ville være naivt at tro, at vi kan få den store ungdomsarbejdsløshed til at forsvinde med et fingerknips, men med nye løsningsforslag er der mulighed for at tage vigtige skridt hen mod en løsning af problemerne. Imens regeringen sidder på hænderne og slet ikke tager situationen alvorligt nok, kan vi via disse forslag få skabt nogle lysere fremtidsudsigter for de mange tusinde unge, som står uden job. Der er masser af problemer som kræver en løsning, men VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil hellere lave symbolpolitik. VKO giver udlændingepolitikken det 13. serviceeftersyn, mens kommunerne bliver ladt i stikken, med hvad der kan blive en reel trussel for vores samfund i fremtiden: Et udhulet og undermineret velfærdssamfund.

http://gobiraja.com/demo/bnli/wp/wp-content/uploads/2010/05/velfrd.jpg

Leave A Comment

Videre til værktøjslinje