Debatten om de arbejdsløse raser på fuldt tryk. Dette sker dog uden, at vi får leveret seriøse og holdbare bud på, hvordan vi løser udfordringen. Tværtimod har debatten – hjulpet godt på vej af den fatale fattigdomsdiskussion, som blev afsporet med Carina-eksemplet – fået en hård og mistænkeliggørende tone. Dette tjener ikke hverken de arbejdsløse eller samfundet, der trues af risikoen for social uro. Derfor skal debatten om de arbejdsløse vendes, så fokus bliver rettet mod det, de arbejdsløse allerhelst ønsker: At komme i arbejde. Arbejdsløshed er ikke kun den enkeltes skyld. Den seneste tids uheldige – og heftige – fattigdomsdiskussion har medført en hård tone over for dagens arbejdsløse, der hænges ud som dovne nassere, der kun kræver af samfundet – og ikke yder. Dette er en uheldig udvikling, der fordrejer virkeligheden og fører debatten på et sidespor. Der er brug for, at vi får sagligheden ind i debatten. Fx viser udviklingen i arbejdsløshed i byggefagene, at det ikke er de arbejdsløse, men de økonomiske konjunkturer og strukturelle problemer på arbejdsmarkedet, der er problemet. Sandheden er også den, at vi de seneste år har fået tusindvis af arbejdsløse i Danmark på grund af den økonomiske krise, der fortsat raser. Disse mennesker skal ikke mistænkeliggøres og jages. For flertallets vedkommende er det mennesker, som har passet deres job og betalt deres skat til fællesskabet hele livet.

Fokus på løsninger – og vækstmuligheder Der er derfor brug for, at vi får set på, hvordan vi skaber vækst og dermed arbejdspladser, samtidig med at vi får reformeret beskæftigelsespolitikken. Således skal vi gøre op med ti års regelbureaukrati og føre en aktiv beskæftigelsespolitik, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske. For hvis ikke vi får debatten på sporet igen og stopper hetzen mod de arbejdsløse, kan vi gå en bekymrende fremtid i møde. Fakta taler i hvert fald sit tydelige sprog. Fx viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det i dag er 13,1 procent af alle unge mellem 15-29 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Særligt er det i udkantsområder som Lolland, Nord- og Sønderjylland samt Syd- og Vestsjælland, at andelen er høj med Lolland Kommune som topscorer med hele 20 procent arbejdsløse i den nævnte aldersgruppe.

Høj risiko for social uro. Denne udvikling øger samtidig risikoen for ulighed og social uro i samfundet. Unge mennesker, der mister håbet og troen på fremtiden, er et stort tab for vores samfund – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Vi har ikke råd til at tabe dem på gulvet. Mens arbejdsløsheden buldrer derudaf i vores lille andedam, har en bølge af protester det seneste år bredt sig ud over verdenskortet – fra Tahrirpladsen i Kairo over Athen til Wall Street i New York. Som Ugebrevet A4 så korrekt skriver, satte Jasminrevolutionen i Tunesien gang i en sand kædereaktion i den arabiske verden, hvor befolkningerne har vendt sig mod diktatoriske og undertrykkende regimer i en lang række lande. Nu er turen kommet til Europa og USA, hvor stigende arbejdsløshed, nedskæringer på de offentlige budgetter og utilfredshed med fordelingen af de økonomiske goder har pustet nyt liv i gadens parlament. Denne udviklingstendens bekræftes af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i en ny rapport om udviklingen på det globale arbejdsmarked og sammenhængen mellem den økonomiske krise og befolkningens tiltro til det politiske system i 199 forskellige lande. Ifølge ILO er risikoen for social uro steget i 40 procent af verdens lande siden 2009. Og særligt Europa og USA er i farezonen for at opleve folkelige opstande i de kommende år. Debatten skal vendes Ovenstående scenarier er ikke langt fra at blive til virkelighed herhjemme, hvis ikke vi får vendt debatten til at handle om løsninger på, hvordan vi skaber arbejdspladser og dermed øger mulighederne for at få folk i arbejde. Lad os derfor én gang for alle gøre op med hetzen og mistænkeliggørelsen af de arbejdsløse og tage dem alvorligt. For vi må ikke glemme, at de allerfleste arbejdsløse kun har ét ønske – nemlig at komme i arbejde.