INTERVIEW: Gladsaxes viceborgmester Serdal Benli (SF) er til næste folketingsvalg spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds. Opvæksten i boligområdet Værebroparken – samt byrådserfaring fra samme område – har været med til at forme hans integrationspolitiske ståsted. (http://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/holger-k-afloeser-for-mig-er-integrationen-en-klassekamp)
Der var ikke plads til mange vejrtrækninger i Serdal Benlis talestrøm, da han lørdag gik på talerstolen foran 450 SF’ere til partiets landsmøde i Odeons store sal i Odense.
”Kære kammerater, vi er blevet beskyldt for at være højredrejet. Det er noget vås, og det er faktuelt forkert, og det pisser mig af, når nogen vil belære os om, hvor humanistiske og venstreorienterede vi er.”
Baggrunden var Özlem Cekics afskedssalut, der beskyldte SF for at have foretaget en højredrejning.
Og selvom han allerede havde markeret sit synspunkt til Altinget dagen før, følte han et behov for at huske sine partifæller på det en ekstra gang.
”Er det en højredrejning, når vi kritiserer et forstokket kvindesyn, social kontrol og parallelsamfund? Nej, det er derimod venstreorienteret, at vi ikke svigter progressive kræfter i minoritetsmiljøerne i deres kamp for frigørelse og ligestilling.”
Blød linje er fortid
Serdal Benlis toneleje var en tak højere end de foregående partifæller, der markerede sig på talerstolen under plenumdebatten til landsmødet.
Han gjorde ufortrødent sin pointe færdig, til trods for at et lettere ufleksibelt og regelryttende sæt ordstyrere forsøgte at afbryde ham med beskeden om, at hans tid var udløbet. Til sidst fik ordstyrerne samme medicin, da de blev overdøvet af en højlydt og langvarig applaus fra de delegerede.
For landsmødet cementerede en gang for alle, at Özlem Cekics bløde integrationspolitik er fortid i partiet.
Mangeårig modpol til Özlem
Serdal Benli og Özlem Cekic har trods deres fælles kurdiske baggrund altid været hinandens modpoler, når det kom til udlændingepolitikken.
Og her snakker vi også før 2008, hvor Villy Søvndal tog første skridt ved at bede Hizb-ut Tahrir om at ”skride ad helvede til”.
”Venstrefløjen har svigtet i debatten, hvis vi ser tilbage på de sidste årtier. I vores iver for ikke at træde nogen over tæerne har vi ikke turdet kritisere undertrykkende mekanismer i minoritetsmiljøerne skarpt nok. Men det bør være venstrefløjens opgave. Vi bliver nødt til at være loyale over for vores egne værdier,” siger Serdal Benli, der vil have serveretten tilbage på den venstre banehalvdel i integrationsdebatten.
I fodsporene på Holger K.
Sidste år blev han valgt som spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds og overtager dermed pladsen fra tidligere partiformand Holger K. Nielsen, der ikke genopstiller. Han kommer derfor med al sandsynlighed i folketinget ved næste valg.
Siden kommunalvalget i 2013 har han siddet som viceborgmester i Gladsaxe Kommune, hvor han blandt andet har ført integrationspolitik centreret omkring det socialt belastede boligområde Værebroparken. Og så er han vokset op selvsamme sted.
”Mine forældre og min søster bor der stadig, ligesom mange af mine venner og bekendte. Der er mange ressourcer ude i området. Men der er også udfordringer i form af reaktionære kræfter, som vi er nødt til at erkende og modarbejde, hvis vi vil vende udviklingen,” forklarer Serdal Benli.
Ikke kun en værdikamp
Konkret har man i Gladsaxe Kommune blandt andet vedtaget en fleksibel udlejningsmodel, der har til formål at få flere ressourcestærke beboere ud i området, og med samme argumentation har Serdal Benli også talt for kvoter på antallet af ikke-etniske danskere i folkeskolerne.
En politik, som i hans øjne har et klart socialistisk aftryk.
”Det er ikke kun en værdikamp. Jeg ser i høj grad integrationen som en klassekamp. Det handler om at få vendt den socioøkonomiske balance i de her områder, for det er det, der fastholder dem i en ulige position,” siger Serdal Benli og kommer derefter ind på sin egen opvækst.
”Jeg var heldig at have en fantastisk dedikeret klasselærer i folkeskolen. Men han sagde også til mig, at jeg skulle arbejde dobbelt så hårdt. Både fordi jeg er brun, og fordi mine forældre ikke kan hjælpe mig med lektierne,” forklarer han.
Nadia Nadim-plakater på teenageværelserne
Serdal Benli har nu både en kandidatgrad og en viceborgmesterpost på cv’et, men understreger, at mange med lignende baggrund ikke har haft samme held.
”Så længe vi skaber fattigdom i områder som Værebroparken, så fastholder vi folk i strukturer, hvor de ikke får sig en uddannelse og klarer sig i samfundet. Og det fører så videre til, at fundamentalistiske idéer kan blomstre, fordi de her mennesker vil søge identitet og holdepunkt i tilværelsen,” siger han.
Derfor er det også vigtigt at komme væk fra offermentaliteten og dyrke rollemodellerne i stedet, påpeger han.
Nadia Nadim, der er afghansk flygtning og landsholdsspiller, er ifølge Serdal Benli en rollemodel, han håber, bliver dyrket mere.
”Jeg så gerne, at der var plakater med hende på alle pigeværelser i Værebroparken. Hun er en fighter, der både har dyrket fodbolden og læst medicin ved siden af. Hun viser vejen og bekræfter, at alle uanset hudfarve eller baggrund kan lykkes, hvis de får muligheden og chancen,” siger han.