Serdal Benli

I 2003 blev jeg medlem af Socialistisk Folkeparti og er i dag næstformand for partiet og spidskandidat til Folketinget i Københavns omegns kommuner. Jeg voksede op i Tyrkiet og kom til Danmark i slutningen af 80’erne, hvor min far var kommet her op tidligere som kurdisk flygtning. I mit politiske virke arbejder jeg særligt med at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge, international solidaritet, bekæmpelse af ulighed og bedre integration.

Min familie boede i et af de fattigste områder i Tyrkiet. Grundet deres politiske og etniske tilhørsforhold som tvangsforflyttede kurdere, valgte mine forældre at forlade vores hjem og by og kom i 80’erne til Danmark.

Som 9-årig startede jeg på Bagsværd skole. Jeg husker det som svært at finde mig til rette i et nyt land, i en ny by og på en ny skole. Jeg kendte ikke mine klassekammerater og havde svært ved sproget. Heldigvis udviste min klasselærer et enormt engagement for mig og min trivsel.

Han sørgede for at jeg fandt mig til rette i mine omgivelser, i skolen og ikke mindst blandt mine klassekammerater. Han introducerede mig for fodbold i klubben AB, og det blev starten på en tilværelse, hvor jeg passede ind. I fodboldklubben handlede det hele om fodbold, det var ligegyldigt, hvor man kom fra, bare man var god til at spille fodbold. I fodboldklubben var det let at finde sig til rette og få nye venner, og der opstod et meget tæt fællesskab mellem os drenge.

I Tyrkiet var min morfar lokalpolitiker og jeg voksede op i et politisk bevidst miljø. Her var det minoriteternes rettigheder og ligestilling i samfundet – og kampen mod uretfærdighed og ulighed der fyldte meget. Det var igennem dette miljø, mit politiske engagement blev vakt.

I gymnasietiden var vi en gruppe der stiftede ETNO 2000, som skulle skabe sammenhold og nedbryde fordommene i Værebroparken. Senere på universitetet var jeg med til at starte organisationen Akademikere for Etnisk Ligestilling. Netop tryghed, integration og kampen for mere lighed har været en rød tråd i mit kommunalpolitiske arbejde.

I 2005 blev jeg medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden og i 2009 blev jeg medlem af Gladsaxe Byråd. Siden 2013 har jeg været viceborgmester i kommunen. Jeg er stolt over, at vi blandt andet har fået indført minimumsnormeringer, gratis psykologhjælp, borgerdrevne forslag, flere ressourcer til inklusionsområdet og at jeg var med til at stifte det første integrationsråd i Gladsaxe. Jeg vil fortsætte arbejdet og være din lokale stemme på Christiansborg og kæmpe videre for mere tid til vores børn og unge, bedre integration og mindre ulighed i samfundet.