I weekenden afholdte Enhedslisten deres landsmøde. Forud for landsmødet fyldte debatten om religion og tørklæders plads på venstrefløjen en del i medierne. Spørgsmålet om den religiøs dogmatiske Asmaa kunne blive folketingskandidat for et venstreorienteret blevet stillet alle vegne. Resultatet efter weekendens landsmøde er klar. Asmaa Abdol Hamid opstilles i en sikker kreds, hvilket betyder at hun højst sandsynligt kommer i Folketinget. Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke har noget imod hendes kandidatur og ej heller ser hendes kandidatur som et problem i sig selv – det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os endelig få dem frem i lyset. Og jeg vil også fastslå at dette heller ikke handler om en personsag – men for mig om værdikamp.
Nej, min anke går på den historiske forblindelse, Enhedslisten med deres valg af Asmaa har skrevet under på. De har i den hellige mangfoldigheds navn givet køb på grundlæggende værdier, som vi står for på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer. Flere af Enhedslistens folk og andre kulturrelativister på venstrefløjen har retfærdigjort Asmaas dogmatiske religiøsitet. Man har f.eks. retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance. For i tolerancens hellige navn har vi nu legitimeret og retfærdiggjort en reaktionær og nedværdigende kønsmoral. Enhedslistens historiske forblindelse og legitimering af religiøs dogmatisme er en hån mod venstrefløjens historie, ikke alene i Danmark, men i hele verden. For overalt i verden kæmper og kæmpede venstrefløjen gennem hele deres historie imod religiøs dogmatisme og reaktionære kræfter i deres samfund. En kamp, der til stadighed fortsætter og endda har haft store tab til følge. Det er som om, at man har glemt den kamp i Enhedslisten. Den kamp der handlede om menneskelig frigørelse, som den moderne venstrefløj er et resultat af.