Det er efterhånden en syret oplevelse at læse Politiken og politiken.dk, hvor bl.a. Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen giver udtryk for deres evindelige kritik af ‘dem og os’. Politiken går i selvsving (Bragt i Politiken) Af SerdalBenli , Folketingskandidat og Hb-Medlem For SF. Det er efterhånden en syret oplevelse at læse Politiken og politiken.dk, hvor bl.a. Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen giver udtryk for deres evindelige kritik af ‘dem og os’. Sandheden er, at ingen efterhånden er mere dogmatiske i deres ‘dem og os’-tænkning end netop Politiken. Som dansker med anden etnisk baggrund er jeg efterhånden ved at være temmelig træt af, at mine holdninger og mit parti – SF – hele tiden forsøges udstillet som nogle, der hæmmer integrationen og sammenholdet i Danmark. Jeg kan i alt fald konstatere, at Politikens holdninger ikke vinder gehør i mit bagland – hverken blandt danskere med frikadellebaggrund eller halalbaggrund. For de er dødtrætte af de åh, så rigtige meninger, som mangler bud på reelle løsninger. Mest af alt er de trætte af, at der ikke er meningsdannere på f.eks. Politiken, der tør tage afstand fra f.eks. Det Muslimske Broderskab, Hizb-ut-Tahrir, Mellemøstens og Pakistans hysteriske reaktion på Muhammedtegningerne osv.
Til gengæld kender jeg rigtig mange – mørkhudede som småblege – der har sukket efter SF’s stemme i debatten. En position i dansk debat, som holder fast i nogle klassiske venstreorienterede værdier, insisterer på demokrati og frihedsrettigheder – og tør stille krav til både den enkelte og til samfundet. Så kunne vi ikke snart blive fri for Politikens moraliseren, som hele tiden gør indvandrere til ofre? Som konstant vil fratage danskere med anden etnisk baggrund deres medansvar og sætte dem i bås? Politiken gør sig klog på, at alle herboende muslimer føler sig stødt over tegningerne eller ikke vil hele den demokratiske pakke. Det er noget sludder, for vi er mange, der er lykkelige for ytringsfriheden, og for at det religiøse bliver trængt bagud. Der bør altså sættes maksimalt pres på totalitære organisationer. Det er utroværdigt og grænsende til det groteske, når man fra visse Politikenskribenters side – formentlig som en vennetjeneste til det radikale bagland – forsøger at slå SF og DF i hartkorn og i det spil gør alle katte grå. Det er noget pjat, og både Politikens ledelse og bladets læsere ved bedre. Aftalen mellem S og SF på integrationsområdet er et massivt gennembrud. Både på indholdet, den dag vi kan omsætte det i praksis, og som forudsætning for at kunne omsætte det i praksis. Vågn dog op! Kunne vi ikke snart blive fri for Politikens moraliseren, som hele tiden gør indvandrere til ofre?