Af Serdal Benli, folketingskandidat for SF og Pelle Dam, Landsformand for SF Ungdom
Vi oplever en veritabel og omsiggribende politisk puritanisme i øjeblikket. Journalisterne står på nakken af hinanden for at sværte SF og Villy Søvndal til. Det flyver omkring med gloser som ”nedtur”, ”vendekåbe”, ”Villy-defekten”, ”punkteret ballon” osv. Sjovt nok minder det om journalisternes modtagelse af Søvndal som formand, som dengang i 2005 lød nogenlunde sådan her: ”Velkommen til Søvndal, velkommen til spærregrænsen” eller ”Søvndals begravelsesforretning”. Mellem disse to punkter i nyere politisk historie ligger der tre gedigne valgsejre. Først ved valget i 2007, hvor SF mere end fordoblede sit mandattal i Folketinget. Succesen gentog sig for knap et år siden til Europa-parlamentsvalget, hvor SF ikke alene fordoblede sit antal af pladser i Parlamentet til to – men også kun var et mulehår fra at få et tredje mandat. Og ved kommunalvalget tordnede SF frem.
Trods alle spådomme og massiv negativ kampagne mod SF’s spidskandidat i København fik SF mere end 20 % af stemmerne i hovedstaden og endte med at blive repræsenteret over hele landet. Desuden opnåede partiet adskillige borgmester- og rådmandsposter og tredoblede sin repræsentation i Kommunernes Landsforening. SF er også det eneste parti, som siden Folketingsvalget i 2007, har ligget over valgresultatet i samtlige meningsmålinger. Alligevel har store dele af journalist- og kommentatorkorpset på det seneste talt om ”frit fald,” selv om SF – når det ser værst ud i målingerne – står til 2-4 procentpoint mere end ved valget i 2007.
En ny folkesocialistisk kurs
Mange har haft svært ved at forstå den historie, SF har gennemløbet over de seneste fem år. Den udlægges som en flugt fra tidligere tiders standpunkter, og medierne elsker at grave en fortidig partiforeningsformand frem, som på åben skærm kan berette, at partiet ikke er det samme, som det han meldte sig ind i tilbage i 1970’erne. Til dét er der vel kun at sige: Nej!
Det er nemlig lige præcis ikke det samme parti – og heldigvis for det! Det var faktisk derfor, Søvndal blev valgt som formand – for at forny, forynge og udvikle partiet. Det er den virkelige succeshistorie. At dét SF, Villy Søvndal overtog, var dømt ude af alle og ingen taletid havde – hverken i de realpolitiske forhandlinger eller i medierne.
Med Villy i spidsen har en ny generation af politisk engagerede igen kunnet se meningen i det demokratisk-venstreorienterede projekt. Et projekt, der i sin kerne anerkender, at 1) danskerne kun gider stemme på partier, som rent faktisk ønsker at opnå noget, 2) som rent faktisk er optaget af de spørgsmål, som befolkningen er optaget af og 3) som gør sig den umage at tale med danskerne på en måde, så det politiske budskab forstås. Samtidig vil SF også i fremtiden være det parti, som tør gå nye veje og som tør udfordre danskere i deres holdninger.
Retspolitisk nyorientering
Der er under Villy Søvndal taget et opgør med retspolitikken. Selvfølgelig står SF fast på alle de sociale betingelser, som åbenlyst præger og desværre alt for ofte sporlægger en kriminel løbebane. Men vi har taget et opgør med forestillingen om, at vi tænkte mere på forbryderen end på ofret. Vi har taget et opgør med forestillingen om, at ”det hele er samfundets skyld”. Samtidig har vi hele vores sociale indignation intakt og er lige så stærke i troen – som altid – på, at opgaven er at forhindre, at mennesker forspilder deres egne liv i kriminalitet og dermed forhindre, at de skaber ofre og lidelser for andre.
Desværre har VKO helt opgivet på den del af retspolitikken, der sigter imod at få de kriminelle tilbage i samfundet. Nedskæringer på fængselsområdet har tværtimod medført, at der i dag er fængsler, som bliver domineret af negativt stærke fanger. Konsekvensen af regeringens retspolitik de sidste ni år har været flere skyderier, øget banderekruttering og grovere voldsforbrydelser. SF går derfor ind for en reform af kriminalforsorgen, der fokuserer på forskellige former for sanktioner og nye redskaber for at komme kriminaliteten til livs.
Retsstaten og retssikkerheden er grundlaget for SF’s retspolitik. Derfor vil SF ikke være med til at føre symbolpolitik på retsområdet. Knivloven og lømmelpakken er eksempler på sjusket lovgivning, hvor uklare regler sætter danskernes retssikkerhed over styr. SF’s tilgang til retspolitikken skal altid være velovervejet og afbalanceret, ikke forhastet og overdrevet
Integrationspolitisk nyorientering
Også hvad angår integrationspolitikken er SF blevet skarpere. Vi adresserer problemer med integration, parallelsamfund og kultursammenstød. Problemerne skal frem i lyset, ikke ties ihjel. SF tør i dag anerkende, at der er nogle synspunkter, kulturelle koder og forvoldte problemer, som er uacceptable. SF har givet venstrefløjen den stemme, der tør stille krav til mennesker, forvente noget – og sige klart fra over for reaktionære kræfter i indvandrermiljøerne. Det er slut med dobbelte standarder. Også på integrationsområdet er regeringen desværre mere optaget af at udvise ’handlekraft’ i medierne og tilfredsstille deres støtteparti, end af reelt at gøre noget ved de problemer, vores samfund står overfor.
Senest har de konservative foreslået at fordoble straffen for burkatvang fra to til fire år. Indtil videre er ingen blevet dømt for burkatvang, men tydeligvis føler de konservative, at det er nødvendigt, at regeringens burkaudvalg, der blev nedsat efter burkafiaskoen sidste år, kommer med et eller andet resultat. I SF tager vi integrationsindsatsen alvorligt, og derfor nyder SF enorm opbakning i indvandrerkredse. S og SF ville sidde tungt på magten, hvis det kun var indvandrere og efterkommere, der kunne stemme. De forstår godt SF’s 3. position, der har taget et opgør med både halal-mentaliteten og de religiøst yderligtgående og reaktionære grupperinger.
Opgør med myterne om SF
På det landsmøde, som SF står foran, går vi aktivt ind på et nyt spor. Vi udfordrer nemlig de borgerlige på, hvordan fremtidens arbejdspladser, vækst og erhverv skal se ud. For vi er optaget af at udvikle og forandre det danske samfund og den danske velfærd. Og vi er meget bevidste om, at det kræver stærke virksomheder, vækst, uddannelse og beskæftigelse. De borgerlige svar har alle dage været bare at lade industri og landbrug svine, forurene og tildele tilskud og indføre skattelettelser. Dét holder ikke. SF er klar med både pisk og gulerod for landbrug og erhvervsliv med en klar satsning på de virksomheder, der skal sikre os i fremtiden.
Historien om SF under Villy Søvndals ledelse er derfor historien om et parti, der offensivt har udfordret nogle af de – berettigede eller ej – myter og forestillinger, der har været om partiet. Det er historien om viljen til magt. Det er et opgør med ”de rene hænders politik.” Det er slut med at stille sig tilfreds med at stå på sidelinjen, med hvad man troede var de rigtige meninger og med armene over kors, mens magt og indflydelse gik andre veje. SF har været drivkraften i at samle oppositionen og har nu et sammentømret sammenhold og samarbejde med Socialdemokraterne. Sammen kan vi flytte magten og dermed skabe forandring og udvikling i Danmark.
Privatiseringer og nedskæringer eller fælles velfærd
Det kommende folketingsvalg er et skæbnevalg. Danskerne skal nemlig ikke bare vælge mellem to forskellige strategier for at håndtere den aktuelle krise. Vi ved jo godt, at når krisen klinger af, og der kommer et økonomisk opsving, så farer VKO ikke ud for at styrke den danske velfærdsmodel. Vi vil se flere udliciteringer, mere privatisering, og det offentlige tilbud vil blive hånet groft for sin performance uden penge og uden politisk opbakning fra VKO. VKO havde trods alt otte års historisk økonomisk opsving, mens vores fælles værdier blot forfaldt.
Alternativet er SF’s model, der vil udvikle vores fælles velfærd. Vi vil effektivisere den offentlige sektor og på den måde frigøre ressourcer til at tilgodese de enkeltes individuelle behov. Vi vil en offentlig sektor, hvor de ansatte får anerkendelse for deres arbejde i stedet for en fyringsseddel, fordi de yder en ekstra indsats. Derfor vil vi investere i vores offentlige sygehuse, skoler, daginstitutioner, ældreomsorg, uddannelser, miljø og klima.
Det er blevet skudt SF i skoene, at vi er populister. Det er blevet os skudt i skoene, at vi er drejet til højre. Men det vi har gjort, er ingen af delene. SF har derimod udvist politisk mod til at forny os for at blive i stand til at give svar i øjenhøjde på de problemer, almindelige mennesker oplever. Vi er stået ud af hængekøjen, har skiftet fløjlshandskerne ud med arbejdshandsker og er klar til at tage magten og regere Danmark ud af krisen og ind på en ny kurs