I de sidste uger har kraner gravet løs i Kurdistans bjergrige terræn. Ikke efter råstoffer men efter resterne af ofre for det tyrkiske militærs brutale fremfærd mod kurderne i 1990’erne. Grusomme billeder fra udgravningerne, der i øvrigt har været vist sparsomt i tyrkiske medier og desværre slet ikke i de danske, minder om scener fra udgravninger af massegravene på Balkan efter massakrerne på tusinder af uskyldige sjæle, der blev ofre for en flok blodtørstige nationalisters krigshandlinger.
Afsløringerne i Kurdistan er på samme måde en del af de forbrydelser mod menneskeheden, der har fundet sted og stadig finder sted i Kurdistan. I 1990’erne, hvor konflikten mellem den kurdiske frihedsbevægelse og det tyrkiske militær var på sit højeste, forsvandt tusindvis af mennesker sporløst. I 1997 var antallet af uopklarede mord oppe på i alt 19.692, og ofrene var alt fra lokale bønder, lærere, advokater, politikere til fagforeningsfolk og andre. Dengang som i dag møder ofrenes familier en mur af tavshed i deres kamp for at finde ud af, hvad der skete med deres nærmeste. Statens officielle politik og dødspatruljerne Likvideringerne var ledet af de tyrkiske sikkerhedsstyrker, som er berygtet i hele Mellemøsten for deres systematiske, etniske udrensninger af 4000 kurdiske landsbyer og vilkårlige myrderier af civilbefolkningen. Blandt andet stod sikkerhedsstyrkerne bag de paramilitære dødspatruljer, der udførte knap 20.000 udenomretslige henrettelser af advokater, forfattere, politikere og andre civile menneskerettighedsforkæmpere i de blodige 1990’ere.
Dette forhold er dokumenteret i kilometervis. Interesserede kan blandt andet læse mere herom i bogen Ergenekon – Tyrkiet bag facaden” af forfatteren Pola Rojan. Disse dødspatruljer var organiseret under navnet JITEM, en efterretningsenhed, der skulle handle og udføre militære operationer i både ind- og udland. På trods af at den tyrkiske stat gang på gang har benægtet JITEM’s eksistens, har lejemordere for enheden og senere hen generaler, der faldt i unåde, bekræftet eksistensens af disse dødens lejesvende. En af JITEM’s mest centralt placerede håndlangere, som i dag bor i Sverige, hvor han har fået asyl, har tilstået alt og afsløret organisationen indefra. Han var en af hovedmændene bag likvideringen af den kurdiske forfatter Musa Anter, der blev dræbt i 1992 i den kurdiske hovedby Diyarbakir. Emma Sinclair Webb fra organisationen Human Rights Watch var likvideringerne og forsvindingerne en del af den statslige politik, der havde til formål at terrorisere den lokale civilbefolkning og dermed mindske opbakningen til den kurdiske frihedsbevægelse.
Hun udtaler: “In the early 90’s there was a policy of rounding of hundreds and thousands of civilians, and giving no proper trial or judicial process, but rather taking them in, threatening them, torturing them. There was systematic torture throughout that period, and a lot of others simply were not heard of again and in that region thousands disappeared or bodies were found too at the time, but not identified and there was no attempt to discover how the killings took place and who by. So there is massive legacy and impunity. For the past abuses, for the disappearances and killings.”
Skræmmende tavshed. Tavsheden, som de pårørende til ofrene har mødt, eksisterer stadigvæk. Den tyrkiske regering har indtil videre ikke udtalt sig om massegravningerne. Ifølge Tyrkiets største menneskerettighedsinstitut, IHD, er der indtil videre fundet 88 massegrave med resterne fra i alt 1298 personer. Det pro-kurdiske parti i Tyrkiet, BDP, har flere gange opfordret til en parlamentarisk undersøgelse af de uopklarede mord. Men den islamisk-konservative regering har gang på gang afvist dette krav som værende terroristpropaganda. Man har sågar foreslået en sandheds- og forsoningskommission, der skulle granske perioden og kortlægge grusomhederne. Samme tavshed har man mødt i de danske medier, hvor der næsten ingen dækning af udgravningerne har været. Er det ikke på tide, at vi alle stiller krav til Tyrkiet om, at man graver i sin nære fortid og gør op med spøgelserne?