Politik handler om at vælge. Hvis vi vil, kan vi minimere klimaproblemerne og fattigdom. Samtidig kan vi skabe en mere retfærdig verden i fred, hvor mennesker er frie, ligestillede og har indflydelse over egne livsvilkår. Målet må være, at det, vi giver videre til næste generation, er mere værdifuldt, end det vi selv overtog. Danmark er et af de bedste lande i verden at bo i, fordi vores samfund bygger på grundværdierne frihed, lighed og solidaritet. SF vil styrke dette fællesskab. I stedet for skattelettelser til dem, der har mest, skal vi bruge pengene på at skabe arbejdspladser og velfærd til alle. Vi i SF vil fordele goderne mere retfærdigt og kæmpe for et samfund uden fattigdom. Vi trænger til en ny politik i Danmark; en politik for et bedre miljø, retfærdighed og plads til forskellighed. Valget er dit! Du kan stemme på mig i disse kommuner: Glostrup, Ballerup, Høje Taastrup, Albertslund, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Gentofte. Fire gode grunde til at stemme på Benli – læs mere her. Hjælp mig i valgkampen – læs mere her.
Folketingsvalg 2011
af Serdal Benli | aug 18, 2011 | Arbejdsmarked, Beskæftigelsespolitik, Demokrati, Flygtninge, Folketing, Gladsaxe kommune, Integration, Religion, Serdal Benli, SF, Sundhedspolitik, Ulighed, Valgkamp, Velfærd | 0 Kommentarer