Skruen strammes endnu en gang over for samfundets svageste på kontanthjælp. Familier med børn, hvor forældrene ikke har arbejde, kan se frem til endnu en stramning, som netop er vedtaget af den borgerlige regering og Dansk Folkeparti. Nye stramninger. Fra 1. juli 2011 skal ægtepar, der har modtaget kontanthjælp i 2 år, fremover opfylde et krav om 450 timers ustøttet arbejde indenfor de seneste 24 måneder, for at begge ægtefæller kan få kontanthjælp. Før 1. juli 2011 var grænsen sat til 300 timer, og deraf kommer også navnet ”300-timers-reglen”, som snart skal omdøbes til 450-timers-reglen”.
Lavkonjunkturen raser. Ingen er uenig i, at alle har ret og pligt til et arbejde. Men at rive tæppet væk under de svageste i samfundet er en anden og ubehagelig sag. Lavkonjunkturen blæser ind over Danmark og det meste af verden i øjeblikket. I dag er der mange om buddet til fx et rengøringsjob i Danmark. De svageste i samfundet, der har lidt eller ingen erfaring på arbejdsmarkedet, står sidst i køen til ufaglærte jobs, så længe lavkonjunkturen raser. I Gladsaxe Kommune, hvor undertegnede er formand for beskæftigelsesområdet, står vi med en udfordring, der kræver noget af os som politikere. I kommunens jobcenter forsøger vi at hjælpe de borgere, som er udsatte i forhold til 450-timers-reglen ved at målrette indsatsen med en tidlig varsling af de ramte borgere samt et konkret jobtilbud til den enkelte. Men konjunkturerne raser også i Gladsaxe, og udviklingen efterlader bekymrende miner hos undertegnede. Helt konkret drejer det sig om ca. 40 personer (familier) i Gladsaxe, der i 2011 skal hjælpes, således at de ikke mister deres livsgrundlag, og familierne derved bliver tvunget ud i endnu større problemer. Kvinderne rammes hårdest. På den korte bane er konsekvensen, at samfundets svageste bliver ramt af 450-timers-reglen.
En undersøgelse i Esbjerg Kommune viser, at det hovedsageligt er børnefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, der bliver ramt af reglen. Typisk er det kvinder, som næsten alle har indvandrerbaggrund og flere børn, der bliver ramt. Det er mødre med eksempelvis tyrkisk, somalisk eller iransk baggrund, som må holde for. Er det det, vi vil med vores velfærdsstat? Vil vi ramme de svageste ledige og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk? Indtægterne for den enkelte familie er så lav, at det bliver vanskeligt at få pengene til at række til nyt tøj til børnene og betaling af fritidsaktiviteter, lejrskoler m.m. En familie, hvor den ene ægtefælle mister kontanthjælpen, står tilbage med en månedlig forsørgelse på 13.345 kr. før skat plus eventuelle tilskud i 2011 (fx boligydelse). På den lange bane 450-timers-timers reglen kan få fatale konsekvenser for familier med anden etnisk baggrund end dansk. Hvis familierne bliver dømt til fattigdom, således at det rent faktisk hindrer en vellykket integration af børn og voksne i det danske samfund, er vi på katastrofekurs. Det er noget vi må tage alvorligt og kæmpe for at ændre. At Dansk Folkeparti vil profilere sig politisk på bekostning af de svageste i samfundet, er deres sag. Men almindelig anstændig fornuft dikterer, at 450-timers-reglen fastholder de svageste i fattigdom, så længe der ikke er ufaglærte jobs at få. Det er derfor bydende nødvendigt nu med en ny regering, der gør op med starthjælpen, kontanthjælpsloften og 450 timers-reglen, som alle er ydelser, der presser mennesker dybere ned i fattigdom og længere væk fra arbejdsmarkedet.