Berlingske Tidende har afsløret, at imamer i Danmark stadig vier unge piger under 18 år med muslimske mænd. Det til trods for, at det efter dansk lovgivning er forbudt at foretage vielse af unge under 18 år uden forældrenes tilladelse. Praksissen falder byrådsmedlem i Gladsaxe og Folketingskandidat, Serdal Benli (SF) for brystet. -Det er forkasteligt, at selvbestaltede religiøse forkyndere vier unge piger under 18 år og det bør forbydes, mener han. Serdal Benli opfordrer derfor den danske regering til at se på en dansk imamuddannelse på universiteterne. Det vil forebygge problemet med de unge piger, som bliver islamisk viet, forudser SFeren. – Man uddanner præster på universitetet, så hvorfor ikke også imamer? Så får man gjort op med det problem, der ligger i, at mange religiøse lærde og forkyndere kommer til Danmark fra lande, som ligger langt fra noget, der harmonerer med dansk demokrati i 2011.
SF’er: Forebyg islamiske vielser med dansk imamuddannelse
af Serdal Benli | nov 27, 2011 | Demokrati, Imamer, Religion, Serdal Benli, SF | 0 Kommentarer