Af: Erik Holstein Interview: Imam Akkaris optræden på Roskilde Festivalen er bare det seneste eksempel på den naive danske kulturrelativisme, siger SFs regionsrådsmedlem Serdal Benli. “Man har ment, det var synd for dem, men på den måde gør man minoriteter til klienter i stedet for ligeværdige medborgere.” Sådan opsummerer SF´s medlem af regionsrådet i Hovedstaden, Serdal Benli, den holdning til etniske minoriteter, han ofte har mødt på venstrefløjen. En holdning, der ifølge Benli har fået store dele af venstrefløjen til at holde igen med at stille krav og kritisere reaktionære religiøse strømninger: “Venstrefløjen har set minoriteterne som undertrykte, og mange har derefter konkluderet, at man så skulle holde igen med kritik af de reaktionære tendenser blandt minoriteterne. Men dermed har man foræret højrefløjen initiativet i værdikampen,” siger Serdal Benli.

Islam skal tilpasses moderniteten Benli er af kurdisk afstamning og er ud af en meget politisk familie, der kæmpede for kurdernes rettigheder og gik op imod de lokale klanstrukturer. Han stiftede i en tidlig alder bekendtskab med marxisme, men selvom den sociale indignation har placeret ham i et socialistisk parti, er han alt andet end tilfreds med den danske venstrefløjs tilgang til integrationsproblematikken: “Man har svigtet minoriteterne ved ikke i tide at tage skarpt afstand fra forhold som arrangerede ægteskaber og religiøs dogmatisme. Det var været utrolig skadeligt for integrationen, at vi har været berøringsangste på venstrefløjen,” siger Benli, der især er utilfreds med, at så mange har været eftergivende over for reaktionære religiøse normer: “Hvis islam skal forandres og tilpasses moderniteten, så er oprøret nødt til at komme indefra med hjælp fra den progressive venstrefløj. Hvis venstrefløjen ikke tager det opgør, vil højrefløjen stadig have mulighed for at påstå, at minoriteterne ikke er i stand til at tilpasse sig livet i et moderne samfund.”

Plads til alle men ikke til alt Det manglende opgør med reaktionære positioner i etniske miljøer hænger ifølge Benli sammen med en patroniserende holdning, hvor mange på venstrefløjen har set de etniske minoriteter, som nogen det er “synd for”: “Men man skal ikke have ondt af minoriteterne eller se dem som folk, man ikke kan kræve noget af. På den måde stigmatiserer man snarere de etniske minoriteter. Man skal i stedet se dem som ligeværdige borgere med pligter og rettigheder som alle andre,” siger Serdal Benli og fortsætter: “Der ligger en historisk berøringsangst på venstrefløjen, en holdning om, at der skal være plads til alt og alle. Og ja, der skal være plads til alle, men der skal ikke være plads til alt. Hvis man går og siger, at alt er lige godt, giver man i virkeligheden køb på nogle grundlæggende værdier. Hvis venstrefløjen er eftergivende i forhold til minoriteterne på et område som ligestilling mellem kønnene, kan vi lige så godt opgive vores eget projekt med de progressive idéer, vi har kæmpet for i årtier.” Rigid praksis.

Som kurder kommer Serdal Benli fra et område, der er næsten 100 pct. muslimsk. Selv beskriver Serdal Benli sig i dag som ateist, og selvom han ikke er anti-religiøs, er han stærk modstander af en dogmatisk religionsopfattelse. For det påvirker ikke mindst ligestillingen i negativ retning, fremhæver han: “Historisk set udspringer religionerne af nogle patriarkalske samfund. Det gælder såvel inden for islam som inden for andre religioner. men islam kan være særlig rigid og ortodoks, når det gælder manglende ligestilling mellem kønnene,” siger Benli og fortsætter: “Nogle islam-intellektuelle påstår, at man kan læse ligestilling mellem kønnene ud af koranen, men jeg ved ikke, hvor de har det fra. For den praksis, jeg har set både i Danmark og rundt omkring i verden, er noget helt andet. Praksis i islam bygger på et samfund, hvor kvinden altid skal gå bag sin mand.” Serdal Benli er nu opstillet til Folketinget for SF i Nordsjælland, og på partiets landsmøde for en måned siden tog han klart afstand fra de holdninger, som Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid står for. Ikke mindst hendes forhold til ligestilling mellem kønnene finder han klart problematisk: “Når kvinden skal gå tildækket og ikke må røre andre, krænker det både mænd og kvinder. Det fastholder kvinderne i en begrænset rolle, og det krænker mig som mand, fordi mændene bliver set som nogle, der ikke kan styre deres seksuelle drifter. Og så må man jo spørge en som Asmaa: “Hvad med alle de kvinder, der ikke er tildækkede, og som giver hånd, er de så urene?” – For det må jo være konsekvensen.” Akkari på Roskilde Festivalen.

Men det er ikke kun Enhedslisten, der ifølge Serdal Benli har problemer. Senest rystede han opgivende på hovedet, da han så, at Roskilde Festivalen har besluttet at lade den islamistiske imam Ahmed Akkari optræde på festivalen: “Akkari hører slet ikke hjemme på en Roskilde-festival. Han mener dybest set, at festivalen er et umoralsk galehus. Hvorfor inviterer man så ikke også Jonni Hansen fra Greve til Roskilde Festivalen? Hvis man endelig vil samle på absurde synspunkter! Når man laver sådan nogle stunts som at invitere Akkari, er man med til at fastholde religionen i den offentlige debat. Man er med til at styrke de reaktionære holdninger.” Efter sin kritik af Asmaa på SF´s landsmøde modtog Serdal Benli en del positive tilkendegivelser fra andre deltagere, og han mener selv, at SF er på vej i den rigtige retning, når det gælder værdikampen: “Der var rigtige takter under Muhammed-krisen, og vi er blevet meget bedre i forhold til Asmaa-sagen. Vi fik slået fast, at det her ikke handler om at gøre minoriteter til syndebukke. Det handler om værdier. Og de, der repræsenterer reaktionære værdier er vores modstandere, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Vi skal føre kulturkamp mod såvel Søren Krarup som Asmaa Abdol-Hamid,” siger Serdal Benli. Artiklen er offentliggjort på altinget.dk og skrevet af journalist Erik Holstein.